Temaet ”Byens form” handler om den fysiske og funktionelle udformning af vores byer.
Byens fysiske udformning er med til at afgøre, om en plads, en bydel eller en hel by er rar at være i.
Vi vil bl.a. gerne have bud på, hvad et godt byrum er – og hvordan det kan se ud f.eks. gennem forslag til indretning af byrum, omdannelse af industrikvarterer eller forslag til indretning af en hel bydel.
Byens rum er rammen om det liv, vi lever i byen, men byens rum er også under konstant forandring. Gamle industriområder forvandles til attraktive boligkvarterer, havnearealer bliver til strandparker og tomme byggegrunde til levende, grønne åndehuller. Er der steder i din by, der trænger til et løft – til forandring og fornyelse? Vi vil gerne høre om dine idéer.
Og det er her, du kan komme med forslag til, hvordan byens rum skal give plads til leg, afslapning, kultur, parker, trafik og plads til liv.
Vi har fundet nogle artikler, projekter, film og andet godt – som du kan lade dig inspirere af. Se dem her til venstre.
