Har du spørgsmål til konkurrencen?
Send en mail til landskabsarkitekt og kommunikationsmedarbejder Karen Sejr på ksp@life.ku.dk eller faglig sekretær Kamilla Hansen Møller på kahm@life.ku.dk
Skal jeg have særlige forudsætninger for at deltage i konkurrencen?
Nej! Alle mellem 15 og 24 år kan deltage i konkurrencen. Det eneste krav er, at du kan formidle dine tanker og idéer via ord, billeder, tegninger eller andre virkemidler. Læs mere om, hvilken form din besvarelse skal have.
Må vi være flere om et forslag?
Ja, både enkeltpersoner og grupper kan komme med forslag. Læs mere om betingelserne for at deltage.
Må jeg indsende flere forslag?
Ja, du må indsende så mange forslag du vil. Alle de indsendte forslag skal dog være anonyme, og skal afleveres på hver sin cd. Læs betingelserne.
Må jeg indsende både ord, billeder eller kort?
Ja, du må gerne mikse både skrift og illustrationer. Det samlede forslag må dog max fylde 8 dias eller A4 sider – både skrift og billeder.
Må jeg bruge andet materiale end det, der ligger under de enkelte temaer?
Ja – meget gerne. Materialet er tænkt som inspiration, og du er velkommen til at finde andre aktuelle artikler, rapporter, projekter o.l., der kan være med til at sætte gang i idéerne.
Hvor skal jeg aflevere forslaget?
Forslaget skal være hos os senest den 13. april 2012. Send det til:
Skov & Landskab
Københavns Universitet
Rolighedsvej 23
1958 Frederiksberg C
Mærk kuverten ”Design din by”
Læs mere om betingelserne for at deltage.
Må jeg aflevere forslaget personligt?
Nej. Et forslag til konkurrencen skal være anonymt og skal indsendes som beskrevet i betingelserne. HUSK at vi skal have dit forslag senest den 13. april for at kunne optage det til bedømmelse.
Må jeg aflevere på et andet sprog end dansk?
Du kan aflevere forslag med dansk, svensk, norsk eller engelsk tekst.
Vi arbejder med konkurrencen i vores gymnasieklasse. Må vi inddrage vores lærere?
Ja, jeres lærer må rådgive og vejlede jer, men må ikke lave selve forslaget for jer.
Bliver jeg bedømt på den arkitektoniske eller designmæssige udformning, hvis jeg giver et konkret forslag til fx en bygning, noget byudstyr eller en landskabsbearbejdning?
Ved bedømmelsen af forslagene vil der blive lagt større vægt på idérigdom og originalitet end på den konkrete designmæssige og arkitektoniske udformning.
Skal forslaget indeholde en tegnet løsning, jeg selv har fremstillet, eller må jeg bringe billeder af allerede eksisterende steder?
Du må bruge billeder og fotografier af eksisterende steder og løsninger, hvis de tilsammen danner en original tænkt besvarelse, der knytter sig til et eller flere af konkurrencens temaer.
Må jeg aflevere en model som en del af forslaget?
Forslag må gerne udformes og afbilledes i en model, men Skov & Landskab modtager ikke modeller. I stedet kan du tage et billede af modellen og lade det indgå som en illustration i besvarelsen.
Hvordan får jeg at vide, om jeg har vundet?
Præmietagere vil blive kontaktet personligt i starten af maj 2012.
